Find OHK'er
Forside 2. div Herrer 2. div Damer Alle hold Om OHK Resultater


 Nyheder
 Artikelbase
 Ris, ros og ideer
 Aktuelle hjemmekampe

 Hjælp Søges!
 Håndboldskole
 Klubtur
 Håndboldstævner
 OK-Benzinaftale

 Julefrokost
 Otterup Marked

 OHK Erhverv
 Motion & Velvære
 Hallens støtteforening
Nyheder

De seneste nyheder for Otterup HK

Tilbage

Flot resultat af U14-drengene

14. december 2009

Så det blev endelig søndag den 13. december, og kampen mod Fåborg Hk stod for døren.
Vi 3 trænere var hurtigt blevet enige om, at Fåborg uden tvivl var vores stærkeste modstandere, da vi så af deres resultater efter de første 2-3 runder. Så kampen mod Fåborg HK, havde vi på forhånd udråbt til ”finalen”. Det skulle også vise sig at blive en finale, da begge hold var gået ubesejrede gennem hele sæsonen. Inden kampen startede tog vi æren af at ligge nr. 1 i tabellen, og havde måske et mindre psykisk forspring.
Selve kampen forløb med rigtig flot håndboldspil både i den ene og den anden ende. En rigtig topkamp, hvor der ikke var tvivl om, at det var rækkens 2 bedste hold der stod over for hinanden. I første halvleg starter vi med at komme bagud med 0-2, men holder hele tiden fast i vores spil, da vi ved hvad vores hold er i stand til. Hele første halvleg ligger vi utrolig tæt, og der bliver vist masser af flotte håndbold spil, og UTROLIGT flot forsvar.
Fåborg var det hold der havde scoret flest mål, og vi formår at holde dem nede på under 10 mål i første halvleg, som endte uafgjort. I anden halvleg starter vi igen med vores super forsvar, og angrebet havde tur i den, og vi fik bragt os foran. Hele halvlegen fører vi med 1-2 mål, og små 5 min før tid, er vi foran med 3, og ligner et hold der kan lukke kampen. Men som så mange andre topkampe skal man have spænding til det sidste, og Fåborg HK spiller sig igen ind i kampen , så vi kun er foran med 1 da der mangler 1 min. Vi taber så bolden med 13. sek. igen, og Fåborg stormer af sted for at få det udlignende mål.
Vores stærke forsvar står dog igen i vejen, og får lavet et frikast. Fåborg får så et sidste forsøg da kampen er fløjtet af men, de rammer ikke målet. Vi sejrer den meget fysisk, dramatiske, og ikke mindst fantastiske kamp med 16-15. Stor ros til drengene for den flotte præstation gennem hele sæsonen. Og især i denne kamp, hvor det virkelig krævede, at de præsterede. Stor tak til alle der kom i hallen for at støtte drengene i denne vigtige kamp.
Tak for kampen – og GLÆDELIG JUL
Jonas, Mads og Jan

Tilbage

















counter